Hos MJT har vi en klar holdning til, at realistiske mål og klare linjer fra start til slut er den bedste formel, når man skal skabe effektive byggeprocesser og tilfredsstillende resultater. Det er derfor omdrejningspunktet, hver gang vi yder bygherrerådgivning. En rådgivning, der bygger på solid erfaring. Som bygherrerådgiver er det vores rolle at varetage bygherres interesser. Vi er med hele vejen og rådgiver bygherre om både det byggetekniske, byggeæstetiske og det byggejuridiske.

Det betyder, at vi kan være med hele vejen fra formuleringen af de første spæde overvejelser, til valg af entreprenør, til udarbejdelse af kontrakter, som byggeteknisk rådgiver under og efter byggeriet - og til 1 og 5 års eftersynet.

Vi er bygherres sparringspartner gennem hele processen, så vi får udformet de nødvendige krav til både projektering, udførsel og aflevering. MJT arbejder for, at byggerierne bliver til smukke og funktionelle omgivelser, der er behagelige at bo og arbejde i. Vores rådgivning hjælper med at strømline projekter og afstemme forventninger, så de står mål med mulighederne.

Det rigtige byggeri til den rigtige pris

Vores allervigtigste prioritet er, at du/I som bygherre modtager et færdigt og velfungerende byggeri, både hvad angår økonomi, tid samt kvalitet. Vores varemærke er det rigtige byggeri til den rigtige pris, og det sikrer vi bedst, når vi er med fra start til slut.

De rette rådgivere kan vi kan spare bygherre mange penge, når vi fra begyndelsen trimmer udbudsmateriale og team. Vi fungerer som bygherrerådgivere for såvel private bygherrer som offentlige, og vi arbejder i hele Danmark.

Har I brug for kompetent og faglig bygherrerådgivning, så lad os tage en snak.
Kontakt MJT Bygherrerådgivning på tlf. 97 12 65 44.

Professionel og effektiv byggeledelse

God byggeledelse giver overblik og fremdrift

Det er helt nødvendigt for en bygherre at have overblik over byggeriets fremdrift og økonomi. Det får man med god byggeledelse. MJT kan være din repræsentant på byggepladsen og skabe tryghed og overblik i byggefasen.

Vi kan koordinere fremdrift, kvalitet og økonomi, så både bygherre, entreprenører og rådgivere er enige om, hvordan status er i forhold til tid, økonomi og kvalitet.

MJT har stor erfaring i at tilrettelægge og gennemføre byggeprojekter af enhver art. Vi er vant til at have overblik, og vi er målrettede og effektive i vores byggeledelse.

Konstruktiv kommunikation, sikkerhed og kontrol

Den vigtigste opgave for en byggeleder er at samle byggeriets parter i et konstruktivt samarbejde, hvor alle trækker i samme retning. Det gør vi ved entydig og præcis kommunikation og et stort fokus på overvågning og kontrol af tid, økonomi og kvalitet.

Som et ekstra ben i byggeledelsen kan vi også tage os af bygherres forpligtelser inden for sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladsen, ligesom vi også kan supplere med juridisk ekspertise på området, så alle aftaler og kontrakter er på plads og overholdes.

Har I brug for erfaren byggeledelse?
Kontakt MJT for at høre nærmere.